Fajance og Porcelæn stel

Spisestel og kaffestel –  delene sælges stykvis

Vi har mange stel, som er udgået af produktion, så du kan supplere, det du mangler fra Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl, Lyngby porcelæn m.fl. Vi sælger delene stykvis.

Stel fra Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl, Rörstrand, Lyngby Porcelæn m.fl.

Vi fører et bredt udvalg af kendte og klassiske stel i porcelæn, fajance og stentøj i høj kvalitet fra Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl, Rörstrand, Lyngby Porcelæn m.fl. Et smukt dækket bord er ofte kendetegnet ved et smukt stel. Det være sig den hurtige opdækning til den daglige morgenmad, til middagen bare for jer derhjemme men også når gæsterne vælter ind i højt humør.

Vi sælger Julerose stellet fra Bing & Grøndal (nu Kongelig Porcelæn). Stellet er en rigtig klassiker og er med til at sætte den rette julestemning.

Vi har et stort udvalg af stellet Blåkant i fajance fra Royal Copenhagen. Blåkant stellet er tegnet af Grethe Meyer og er udgået af produktion. Stellet Hvid Koppel er et klassisk stel i porcelæn, det er udgået af produktion, men stadig helt igennem er aktuelt med den flotte form og den hvide farve.

Stellet med Harlekin mønster i serien Danild har mange dele, som kan bruges både på komfur, i ovn og komme direkte ind på bordet. Vi har også Ursula stellet i fajance, som er formgivet af Ursula Munch Petersen for Royal Copenhagen og Relief stellet, som er et stentøjsstel designet af Jens Harald Quistgaard.

Stellene Empire og Blå blomst har været produceret i mange år. Stellet Empire fra Bing & Grøndahl (nu en del af Kongelig Porcelæn) har været produceret siden 1904. Stellet blev formgivet af Harriet Bing, som var gift med Bing i B&G. Stellet Blå Blomst har været produceret af Den Kongelige Porcelænsfabrik – vore dages Royal Copenhagen – siden midten af 1700-tallet og Blå Vifte stellet blev introduceret i 1909 af Royal Copenhagen. Blå Vifte er kendt som Matador-stellet. Det var det stel familien Varnæs anvendte.

Se alle vores kaffe- og spisestel herunder: